Bestillingsguide

Fra tegning til levering ––––––

find ud af hvordan

i får jeres trøjer asap

1.

design

fællestryk

Tegningen skal laves i A4 størrelse på computeren eller i hånden. Det er vigtigt, at tegningen laves i sort/hvid – så kan vores tegnestue nemlig ændre farven til lige præcis dén, I ønsker – helt gratis!

Laves tegningen i hånden, skal den derfor tegnes med en sort tusch (ikke blyant) på hvidt papir. Vi rentegner – igen ganske gratis – jeres flotte motiv, så den er helt klar til tryk. Vi gør opmærksom på, at meget tynde streger ikke holder på tøjet.

Når motivet er færdigt, kan i enten scanne tegningen eller tage et billede i dagslys og sende til os. Det er vigtigt, at der ikke er skygger på billedet. Laver i motivet på computeren, skal den sendes i en læsbar fil – JPEG, PNG, PDF, PSD, AI eller INDD.

Motivet uploades sammen med bestillingslisten, når I alle har valgt jeres trøje. I behøver først at betale når trøjerne ligger klar til levering.

2.

individuelle

tryk

Udover det inkluderede fællestryk på ryggen får hver person der bestiller en trøje, et individuelt navnetryk – eller brysttryk – på sin trøje. Det er med i prisen og koster ikke ekstra. De fleste vælger at få sit navn på trøjen, men det kan også sagtens være et logo eller noget helt tredje.

Hvis I vil have individuelle navne OG f.eks. skolens logo på jeres trøjer, så spørg os om prisen. Det kan sagtens lade sig gøre at få flere tryk på.

3.

vælg farver

og trøjer

 

Det er helt op til jer, hvilken farve jeres fællestryk og individuelle navne skal have. Ønskes der forskellige farver, koster det ikke ekstra. F.eks. hvis halvdelen ønsker et hvidt fællestryk og den anden halvdel ønsker et blåt. Alt kan lade sig gøre.

Vi gør opmærksom på, at lyse farver bedre kan ses på mørkt tøj og omvendt.

Hos studietrykkeriet har vi ‘mix & match’ bestillinger. Det betyder at man må mixe alt – det gælder både modeller, farver, størrelser osv. Så alle kan få lige præcis dén trøje, de drømmer om.

4.

udfyld bestillingsliste

 

Jeres repræsentant udfylder en bestillingsliste og uploader den derefter sammen med jeres fællestryk. Er der spørgsmål til listen, er i altid meget velkommen til at kontakte os på mail eller tlf. 86 89 32 33.

5.

levering

og betaling

 

Der er fri fragt på alle ordre. Vi sender altid med GLS, med mindre andet aftales. Det tager som regel 1-3 hverdage.

Hos Studietrykkeriet behøver I ikke at betale med det samme i bestiller trøjerne. Vi ved, at det kan være besværligt at samle penge ind fra jeres klassekammerater, derfor beder vi jer først om at betale via bankoverførsel, når trøjerne er klar til levering. På den måde har i god tid til at samle penge ind fra jeres klassekammerater.